Vores Underviser Hanne Probst

lørdag den 15. marts 2008

Til mit barn

Du er ikke født endnu.
Måske bli'r du det aldrig - hvem ved.
Jeg ved kun at jeg altid har elsket dig,
selv inden jeg lærte dig at kende.

Jeg vil beskytte din uskyld
mod slemme, grimme mænd,
der vil gøre dig ondt
og stjæle din uskyld og din værdighed.

Jeg vil aldrig sige:
Mor er ikke vred, mor er skuffet!
hvis mor virkelig er pissesur.

Jeg vil give dig hvert åndedrag.
Det er ikke enten dig eller mig.
Det er dig, kun dig, altid dig først
og mig til sidst.

Jeg vil lære dig situationsfornemmelse, ærlighed, kærlighed,
lykke og færdighed.
Jeg vil lade dig spille på kaseroller,
så det lyder som Giro 413,
selvom jeg hader Giro 413.

Jeg vil lade dig slå knæet, slå rekorden, slå mig i Ludo,
slå til Søren (men kun hvis du må for Sørens mor).

Jeg vil lære dig grimme ord og grineord
og ord der smager godt,
som sommerfugl,
girafgynger
og bruttonationalprodukt.

Jeg vil give dig hele mit hjerte og give dig dit eget.
Jeg vil give dig vinger og styrke dem,
så du selv kan flyve frit
uden mig som blind passager.

Jeg vil se dig tage dit første skridt,
sige dit første ord,
slå den første prut,
have første skoledag
og første hjertesorg
og første tømmermænd,
men lade dig gå videre,
når det ikke længere er min tur til at opleve dine første gange.

Jeg vil være din mor
og mor her er klar,
så skynd dig at kom'.
Jeg er ligeglad med
hvad farve du har,
bare kom!

2 kommentarer:

Heidi C sagde ...

Hej Trine

Tak fordi du er så produktiv på vores side jeg må vist lige tage mig sammen.
Dejligt rørende digt du fik skrevet dig der....
Hyg
Heidi C

Lise sagde ...

Rigtig fint digt, Trine. Dejligt at se den side af dig også. Lise